mandag den 21. maj 2012

Anmeldelse


Danmarks venskab med Lars Husum


Mit venskab med Jesus Kristus er en bog af Lars Husum, der omhandler en ung mands kamp, for at blive elsket.
Bogen er fuld af spænding, konflikter, venskab og fjendskab. Bogens utallige dilemmaer gør den svær at tage øjnene fra og får dig til at glemme alt om tid og sted.
Bogen indeholder meget mere end bare bogstaverne på siderne. Selvom du fysisk lægger bogen fra dig, slipper du den aldrig helt. Og efter at have læst bogen, følger adskillige timer med hvileløs hungren efter svar, som giver bogen en ekstra dimension.
Emnerne er meget paradoksale, det er godt mod ondt og blasfemi mod tro.
Bogen henvender sig til den almindelige, nysgerrige og spændingssøgende læser, specielt den dedikerede læser, der ønsker fuldkommen overgivelse til værket.
Mit venskab med Jesus Kristus er Lars Husums debutroman og den giver løfter om en lys fremtid. Mange af karakteren Nikolajs træk og meget af hans baggrund afspejler Lars Husum og hans liv. Bogen er kort fortalt et vindue til Lars Husums sjæl.
Anmeldere landet over kan ikke være sig selv bekendt, andet end at give dette værk deres varmeste anbefalinger. Bogen er mildest talt fantastisk, og giver indsigt i toppen af dansk litteratur.  

Christian Black
 Oliver Stryhn

5 kommentarer: