mandag den 21. maj 2012


Anmeldelse: Mit venskab med Jesus Kristus
-          Af Josefine Jeppesen og Anna Ramsing

Mit venskab med Jesus Kristus, er en dramatisk komedie om en ung mand, Nikolaj, som rammer bunden grundet en tidlig konfrontation med livets dystre sider - hans forældre dør tragisk i en bil ulykke. Efter år i fortvivlelse, ensomhed og selvhad som har kostet ham to ofre, hans søster som begår selvmord og hans kæreste som han i et øjebliks frustration tæsker til ukendelighed, møder han Jesus. Jesus hjælper og råder ham på vej til et bedre liv og med nye bekendtskaber, fra det mørke Jylland, forsøger de at bekæmpe fortidens dæmoner.
Med humor, sex og dramatik får Husum draget læseren ind i Nikolajs univers, man sidder i en konstant konfrontation med sig selv om hvor vidt man skal være med eller i mod Nikolaj og om man skal skraldgrine eller græde. Husum får vendt mange konflikter der omhandler kærlighed, identitet, sorg, ensomhed, udvikling og tilgivelse, uden at læseren føler sig forvirret. Samtidig er det en kommentar til religion i det danske samfund, Jesus figuren, formår Husum at præsentere på en sådan vis at han får vendt klicheen: ”I hit rock bottom, but then I met Jesus!”.
En god ungdomsroman, men den vil også kunne fange andre aldersgrupper. Husum har skabt et værk som lader spørgsmål stå åbne til læseren at besvare og med stor succes - den kan klart anbefales, man sidder i en konstant rus af god litteratur.

***** 

11 kommentarer: