Romanen Mit venskab med Jesus Kristus er skrevet af Lars Husum og er hans
debutroman fra 2008. I romanen følger vi den unge Nikolaj i hans kamp om at
blive et bedre menneske.
Nikolaj bor i København sammen med sin storesøster
Søs, sin mor, der er den kendte sangerinde Grith Okholm og sin far, Allan. Da
Nikolajs forældre omkommer i et biluheld står han alene med Søs. Nikolaj lever
det hårde liv i hovedstaden og kommer hurtigt ud i problemer, og det er ikke
nemt for Søs at passe på ham og til sidst bliver det for meget for hende, og
hun ender med at tage sit eget liv. En nat får Nikolaj besøg af en mand, der
kalder sig Jesus, og han fortæller, at han vil hjælpe Nikolaj på vej mod hans
ønske om at blive et bedre menneske. Jesus fortæller Nikolaj at han skal tage
til sin mors hjemby, Tarm. I Tarm får han hurtigt nye venner, der hjælper ham
med at få styr på den fortid han har lavet rod i og støtter ham i nutiden.
Mit
venskab med Jesus Kristus er en tragisk men samtidig underholdende roman,
der fanger læseren fra første kapitel. I romanen er der mange spændende
dialoger, der drager læseren ind i fortællingen og giver et godt indblik i de
forskellige karakterer. Romanen sætter en masse tanker i gang, om hvorvidt
Jesus er virkelig eller blot en del af Nikolajs tanker, og hvorfor Nikolaj
agerer som han gør. En masse tanker strejfer læseren undervejs, og det er svært
at beslutte om man skal være med eller mod Nikolaj.
Romanen henvender sig til unge, da romanen er
fyldt med kærlighed, vold, sorg og identitetsdannelse og kommer ind på en masse
dilemmaer, der ikke er helt uvirkelige blandt nutidens unge. Så hvis du er til
en spændingsfyldt roman, der ikke pakker tingene ind og ikke er til at lægge
fra sig, så kan Mit venskab med Jesus
Kristus varmt anbefales.
Bodil og Laura
Ingen kommentarer:
Send en kommentar