mandag den 21. maj 2012

Anmeldelse - Asta og Emma O.


I Lars Husums debutroman Mit venskab med Jesus Kristus, følger man en ung fyrs vej gennem vold, sex og venskab.  Da han møder Jesus Kristus i sin lejlighed, begynder hans selvudviklende rejse fra København til Tarm, hvor han retter op på sit liv og fejlene han har begået i det.
Bogen er i den grad humoristisk med flere sjove episoder, men samtidig er den også meget tankevækkende, da Nikolaj er en person, der har været gennem mange sørgelige og voldelige oplevelser. Et af hovedtemaerne i romanen er identitet, fordi Nikolaj hele vejen igennem bogen prøver at finde sig selv. Derudover handler den også om kærlighed, vold og tilgivelse. Den henvender sig især til unge i teenage alderen, da der er et stort fokus på forelskelse, og dialogen er hverdagssprog blandet med barske udtryk. Byen Tarm, som Nikolaj flytter til, er den samme by som Lars Husum er født og opvokset i. Mit venskab med Jesus Kristus kan stærkt anbefales. Kapitlerne er korte og overskuelige, og det giver et flow i læsningen, så man bare ikke kan lægge den fra sig.

Asta og Emma O.

1 kommentar: