mandag den 21. maj 2012


Anmeldelse af Lasse Bruun-Jensen:
Bogen handler om drengen Nikolaj, hvis forældre døde da han ikke var særligt gammel. Nikolajs mor var et stort navn i dansk popmusik og var elsket af folket. Nikolaj bliver efter forældrenes død småkriminel og afreagere ved at være voldelig mod venner og bekendte. Bl.a. kæresten Silje. Nikolajs voldelighed begynder lige så stille at vende sig til åbenhed og ærlighed, da han møder Jesus, selvom han slår Jesus ned med et askebæger. Bogen er ikke direkte tankevækkende og den har ikke ændret min mening om f.eks. religion, men dette betyder ikke så meget for bogen er underholdene og kapitlerne korte, og dette gør den letlæselig især for unge mennesker der har tendens til at gå i stå med bøger som f.eks. ringenes herre hvor kapitlerne fylder omkring 30 sider.
”mit venskab med Jesus Kristus” bryder med en række normer og tabu. Stærkt religiøse forældre har i USA formået at fået bøger som f.eks. Harry Potter fjernet fra biblioteker. Men Harry Potter ville være vand, i deres øjne, i forhold til ”mit venskab med Jesus Kristus” og det ville ikke undre mig, hvis bogen af nogle ville blive betegnet som kættersk
….Men det er også det der gør den så underholdene. Man kan ikke lade være med at fryde sig lidt når hovedpersonen Nikolaj, med sit første møde med Jesus, slår ham ned med et askebæger. Fryden stammer ikke fra at man gerne ser religiøse mennesker provokeret, men fra at selve Jesus bliver karikeret som et dødeligt menneske, der både kan gå på bar og deltage i slagsmål.   

Alexanders anmeldelse af ”Mit venskab med Jesus Kristus”


Bogen handler om en dreng der hedder Nikolaj, søn til den folkekære sangerinde, Grith Okholm, som således døde i en bilulykke sammen med Nikolajs far. Nikolaj bor sammen med sin søster i København i miserable forhold med vold, frustration, ensomhed og sorg. Nikolajs søster laver selvmord efter at han begår vold på sin kæreste, Silje. Hvilket får Nikolaj til at flygte fra sin mørke fortid i København til hans moders fødeby, Tarm, for at finde fred og lykke. Det er dog rimelig svært, da han har en knude i maven af dårlig samvittighed og medskyld på alle hans tidligere gerninger. Nikolaj får en masse nye venner i Tarm, som han starter et NATO med, som vil hjælpe ham med at få ”bundet knuden op” og ændre hans liv. Undervejs får han hjælp af sin fiktive ven, Jesus Kristus. Den sværeste knude at binde op, er at få tilgivelse fra sin ekskæreste, Silje.
Romanen er en spændende, morsom, sexet, hjertebankende med vulgære og sleske elementer, der gør den til en god oplevelse at læse.
Bogen sætter dig igennem et psykologisk spil af tankevækkende perspektiver. Bum.
Jeg vil anbefale denne bog til midaldrende mænd og kvinder som mangler lidt spænding og erotik i livet.  
Romanen vandt engang den prestigefyldte pris, Ruben.

Alexander

Anmeldelse - Asta og Emma O.


I Lars Husums debutroman Mit venskab med Jesus Kristus, følger man en ung fyrs vej gennem vold, sex og venskab.  Da han møder Jesus Kristus i sin lejlighed, begynder hans selvudviklende rejse fra København til Tarm, hvor han retter op på sit liv og fejlene han har begået i det.
Bogen er i den grad humoristisk med flere sjove episoder, men samtidig er den også meget tankevækkende, da Nikolaj er en person, der har været gennem mange sørgelige og voldelige oplevelser. Et af hovedtemaerne i romanen er identitet, fordi Nikolaj hele vejen igennem bogen prøver at finde sig selv. Derudover handler den også om kærlighed, vold og tilgivelse. Den henvender sig især til unge i teenage alderen, da der er et stort fokus på forelskelse, og dialogen er hverdagssprog blandet med barske udtryk. Byen Tarm, som Nikolaj flytter til, er den samme by som Lars Husum er født og opvokset i. Mit venskab med Jesus Kristus kan stærkt anbefales. Kapitlerne er korte og overskuelige, og det giver et flow i læsningen, så man bare ikke kan lægge den fra sig.

Asta og Emma O.

Anmeldelse: Mit venskab med Jesus Kristus
-          Af Josefine Jeppesen og Anna Ramsing

Mit venskab med Jesus Kristus, er en dramatisk komedie om en ung mand, Nikolaj, som rammer bunden grundet en tidlig konfrontation med livets dystre sider - hans forældre dør tragisk i en bil ulykke. Efter år i fortvivlelse, ensomhed og selvhad som har kostet ham to ofre, hans søster som begår selvmord og hans kæreste som han i et øjebliks frustration tæsker til ukendelighed, møder han Jesus. Jesus hjælper og råder ham på vej til et bedre liv og med nye bekendtskaber, fra det mørke Jylland, forsøger de at bekæmpe fortidens dæmoner.
Med humor, sex og dramatik får Husum draget læseren ind i Nikolajs univers, man sidder i en konstant konfrontation med sig selv om hvor vidt man skal være med eller i mod Nikolaj og om man skal skraldgrine eller græde. Husum får vendt mange konflikter der omhandler kærlighed, identitet, sorg, ensomhed, udvikling og tilgivelse, uden at læseren føler sig forvirret. Samtidig er det en kommentar til religion i det danske samfund, Jesus figuren, formår Husum at præsentere på en sådan vis at han får vendt klicheen: ”I hit rock bottom, but then I met Jesus!”.
En god ungdomsroman, men den vil også kunne fange andre aldersgrupper. Husum har skabt et værk som lader spørgsmål stå åbne til læseren at besvare og med stor succes - den kan klart anbefales, man sidder i en konstant rus af god litteratur.

***** 

Anmeldelse af Lars Husums roman "Mit venskab med Jesus Kristus

"Mit venskab med Jesus Kristus" er en tankevækkende roman, der omhandler Nikolaj Okholms rejse mod et bedre liv. Man ser hvordan Nikolaj begår sig i en verden af vold, da han pludselig en dag møder  Jesus Kristus i sin lejlighed. Dette møde skal vise sig at  få stor og afgørende indflydelse på hans liv. Lars Husum formår på en humoristisk og hårdslående måde at belyse nogle så tabubelagte emner som vold, sorg, selvmord og religion. Bogen henvender sig, gennem bogens problemstilling overfor identitetsdannelse og identitetskrise, til de unge læsere. Husum slår benene væk under læseren gennem sit hårdtslående sprog, de gribende problemstillinger og bogens hudløse ærlighed. Bogen hiver en gennem et væld af følelser og efterlader læseren blæst omkuld. Så hvis man leder efter en forfriskende og trodsigt vinkel på religion og tro i sig selv, så kan bogen i høj grad anbefales.

Skrevet Tenna og Helene

Anmeldelse!!

Mit venskab med Jesus Kristus - Anmeldelse

I debutromanen Mit venskab med Jesus Kristus af Lars Husum møder vi den forældreløse dreng, Nikolaj, som ikke har andet end konfrontationer med livet. Han er ude af stand til at tage ansvar for ham selv, da han er dybt afhængig af sin storesøster, Sanne (Søs). Søsterens selvmord får Nikolaj til at gå tilbage til fortiden med hjælp fra en mand med skæg og sandaler, bedre kendt som Jesus Kristus.

En roman der sætter spørgsmålstegn til kærlighed, vold og religion. En rejse til der hvor livet er hårdest og smertefuldt, både psykisk og fysisk.  Du får garanteret spænding og underholdning fra start til slut med kendskab til en masse tankevækkende mennesker hvor du ikke ved om du skal græde eller grine. De unges identitet bliver markeret med voldsomme ord som pik, patter og fisse. Lars Husum bruger Jesus til at skabe en sti mellem realitet og fiktion. For at virkeligheden bliver tydelig, bruger Husum billeder af sig selv til at illustrere Nikolaj og sit eget telefonnummer til at få læseren bragt med i spillet om livets vej.
Er du til en selvrealiserende ungdomsroman så er Lars Husums roman et godt bud.

Synes du, at du har det hårdt? Så har du ikke mødt Nikolaj!


Ann-Sofie Skov & Sara Madsen

Anmeldelse af Mit venskab med Jesus Kristus

Bogen handler om en mand ved navn Nikolaj, han bor i København men er oprindeligt fra Tarm. Hans forældre døde da han var barn, og han er blevet opdraget af sin storesøster. Hans mor var en kendt sangerinde fra Tarm. Da ”jesus” pludselig dukker op i hans lejlighed, går det op for ham at han skal have hjælp til at få styr på sit liv. 
det er en sjov og fangende bog, der overskrider ens grænser ved at omhandle temaer som sex. udover det omhandler romanen også temaer som venskab, kærlighed og intriger. bogen sætter tanker i gang omkring jesus og om han er virkelig eller blot er en hallucination. 




Camilla og Ann Sofie 

Anmeldelse af "Mit venskab..


Bogen ”Mit venskab med Jesus Kristus” handler om Nikolaj, som gennemgår en stor udvikling i sit liv. Det er en spændende og underholdende bog, fordi den er dramatisk. Der sker meget i den, og da det er en teenager og hans problemer man hører om, henvender den sig også mest til den målgruppe. Det er en meget tankevækkende bog, fordi Jesus indgår, men man ved ikke om han er virkelig eller ej, og fordi Lars Husum inddrager sig selv, ved at putte et selvportræt og sit eget telefonnummer i. Det gør også bogen mere realistisk. Med det kan den anbefales til folk der vil undre sig og til dem der har noget imod København.  

af Emma og Lærke

Anmeldelse


Danmarks venskab med Lars Husum


Mit venskab med Jesus Kristus er en bog af Lars Husum, der omhandler en ung mands kamp, for at blive elsket.
Bogen er fuld af spænding, konflikter, venskab og fjendskab. Bogens utallige dilemmaer gør den svær at tage øjnene fra og får dig til at glemme alt om tid og sted.
Bogen indeholder meget mere end bare bogstaverne på siderne. Selvom du fysisk lægger bogen fra dig, slipper du den aldrig helt. Og efter at have læst bogen, følger adskillige timer med hvileløs hungren efter svar, som giver bogen en ekstra dimension.
Emnerne er meget paradoksale, det er godt mod ondt og blasfemi mod tro.
Bogen henvender sig til den almindelige, nysgerrige og spændingssøgende læser, specielt den dedikerede læser, der ønsker fuldkommen overgivelse til værket.
Mit venskab med Jesus Kristus er Lars Husums debutroman og den giver løfter om en lys fremtid. Mange af karakteren Nikolajs træk og meget af hans baggrund afspejler Lars Husum og hans liv. Bogen er kort fortalt et vindue til Lars Husums sjæl.
Anmeldere landet over kan ikke være sig selv bekendt, andet end at give dette værk deres varmeste anbefalinger. Bogen er mildest talt fantastisk, og giver indsigt i toppen af dansk litteratur.  

Christian Black
 Oliver Stryhn

Anmeldelse

En gribende roman om en ung mands forfald, og hans senere møde med Jesus Kristus. Romanen omhandler protagonisten, Nikolaj Okholm, der mister sine forældre på tragisk vis i en bilulykke, derefter står Nikolaj alene tilbage sammen med sin søster, Søs, og da søsteren begår selvmord, går Nikolaj psykisk ned. Han lever nu i en verden, fyld med vold og selvhad, indtil Nikolajs verden bliver vendt op og ned, da han en dag får uventet besøg af Jesus Kristus, der sender Nikolaj på en udfordrende rejse fra København til Tarm i Vestjylland. Yderst underholdende og tankevækkende roman, der konstant sætter spørgsmålstegn mellem realisme og fiktion. En fantastisk bog, der uden tvivl henvender sig unge og lidt ældre.

Lars Husum, født i 1974 i Tarm i Vestjylland, men bor nu i København, tilsvarende protagonisten Nikolaj Okholm. Romanen blev i 2008 udråbt som årets roman i Deadline på DR2. Derudover er Husums bog blevet udgivet i adskillige lande såsom; Frankrig, Rusland, Kina og England. 



Sarah P & Emilie

Anmeldelse af Mit venskab med Jesus Kristus


Romanen Mit venskab med Jesus Kristus er skrevet af Lars Husum og er hans debutroman fra 2008. I romanen følger vi den unge Nikolaj i hans kamp om at blive et bedre menneske.
                      Nikolaj bor i København sammen med sin storesøster Søs, sin mor, der er den kendte sangerinde Grith Okholm og sin far, Allan. Da Nikolajs forældre omkommer i et biluheld står han alene med Søs. Nikolaj lever det hårde liv i hovedstaden og kommer hurtigt ud i problemer, og det er ikke nemt for Søs at passe på ham og til sidst bliver det for meget for hende, og hun ender med at tage sit eget liv. En nat får Nikolaj besøg af en mand, der kalder sig Jesus, og han fortæller, at han vil hjælpe Nikolaj på vej mod hans ønske om at blive et bedre menneske. Jesus fortæller Nikolaj at han skal tage til sin mors hjemby, Tarm. I Tarm får han hurtigt nye venner, der hjælper ham med at få styr på den fortid han har lavet rod i og støtter ham i nutiden.
                      Mit venskab med Jesus Kristus er en tragisk men samtidig underholdende roman, der fanger læseren fra første kapitel. I romanen er der mange spændende dialoger, der drager læseren ind i fortællingen og giver et godt indblik i de forskellige karakterer. Romanen sætter en masse tanker i gang, om hvorvidt Jesus er virkelig eller blot en del af Nikolajs tanker, og hvorfor Nikolaj agerer som han gør. En masse tanker strejfer læseren undervejs, og det er svært at beslutte om man skal være med eller mod Nikolaj.
                      Romanen henvender sig til unge, da romanen er fyldt med kærlighed, vold, sorg og identitetsdannelse og kommer ind på en masse dilemmaer, der ikke er helt uvirkelige blandt nutidens unge. Så hvis du er til en spændingsfyldt roman, der ikke pakker tingene ind og ikke er til at lægge fra sig, så kan Mit venskab med Jesus Kristus varmt anbefales.

Bodil og Laura

SPUNK!


Ungdomsbladet SPUNK! Skriver anmeldelse af romanen ”Mit venskab med Jesus Kristus”

”Mit venskab med Jesus Kristus, Gab man, jeg har allerede gået til præst!” Tænker du måske. Men her tager du mere fejl, end da du købte Tokio Hotels første album!!! Lars Husum har skrevet en tankevækkende roman, fyldt med følelser og plads til fortolkning, men samtidig er den hårdtslående, sprængfyldt med action og kærlighed. Romanen handler om fyren Nikolaj hvis liv er kørt af sporet, han lever en voldelig tilværelse i København, hvor alle dem han holder af, dør omkring ham. Men upti vupti ind springer Jezuz Kristuz med Ghandi brædderne på, og i bedste bibel stil, redder han dagen. Han fører Nikolaj til det mørke Jylland (den forkerte side af begge broer), hjem til hans forældres hjemby, hvor han genfinder sine rødder og sig selv. Vi vil anbefale romanen på det varmeste til SPUNK!’s læsere, så skal du på ferie til Søndervig med moster Ulla, så grib romanen og flygt ind i en velskrevet verden.

Peace Out!
Helms & Torill

Anmeldelse af ”Mit venskab med Jesus Kristus”


Bogen handler om Nikolaj og hans problemer med livets gang. Han mister sine forældre i en trafikulykke i en ung alder, så derfor står ham og hans søster på egne ben. Nikolajs mor var et elsket popidol, så penge blev aldrig noget problem for dem. Hans forhold til sin søster blev meget tæt. Det skabte nogle problemer, fordi Nikolaj var bange for at hans søster ikke elsker ham mere, så han bliver en rod og laver nogle dumme ting for at få hendes opmærksomhed. Til sidst bliver det for meget for hans søster, så hun begår selvmord. Det første halve år lever Nikolaj i sorg, men en aften vendte det hele, han får nemlig besøg sent om aftenen, det han troede var et indbrud, endte med at ændre hans liv, det var nemlig Jesus. Få dage efter flytter han til hans mors barndomsby, og får nogle venner som hjælper ham i hans søgen på et bedre og fredfyldt liv. Det er en underholdende bog, men nogle perioder kan den godt blive lidt langtrukne. Den er tankevækkende, i forhold til tro og kristendom, som er et af temaerne i bogen sammen med identitet. Bogen den henvender sig til unge mennesker, det ses også i hans valg af sprogbrug. Forfatteren Lars Husum, kommer selv fra Tarm, ligesom Nikolajs mor. Bogen er helt klart værd at anbefale til andre.

Simon og Mikkel 

Anmeldelse
Mit venskab med Jesus Kristus er historien om drengen Nikolaj der efter sin mors og fars død må flytte ind hos sin søster men der driver han hende til selvmord med hans opmærksomhedskrævende voldelige opførsel. Nikolaj er nu helt nede og skrabe bunden men pludselig en nat står Jesus i hans lejlighed for at gøre ham til et bedre menneske. Efter det møde flytter Nikolaj til Skjern sin mors hjemby, der får han nye venner men han har ikke gjort op med sin fortid. Nikolaj tager tilbage til København med sine nye venner hvor at han opsøger de mennesker han føler skyld over for og får langsomt igangsat den renselses proces han inderligt har stræbt efter næsten hele livet. Bogen har visse underholdende træk i det at sproget er direkte og til tider lidt slesk.  Bogen er ellers meget tragisk og tankevækkende på grund af denne unge mands rejse mod at blive et bedre menneske hvor at den behandler temaer som vold, forelskelse og venskab i en blanding der henvender sig til unge mennesker.  Jeg vil helt klart anbefale folk at læse denne bog da jeg syntes at den er meget velskrevet og kommer omkring nogle temaer og tabuer der nogen gange bliver glemt i dagens Danmark

Anmeldelse af Mit venskab med Jesus Kristus


I Lars Husums roman Mit venskab med Jesus Kristus, følger vi hovedpersonen Nikolaj, der kommer ud på en dannelsesrejse, både fysisk og mentalt. Efter storesøsterens død dukker selveste Jesus Kristus op i hans lejlighed, og fra det øjeblik er Nikolajs liv for alvor forandret. Jesus vækker nogle tanker i Nikolaj, og han forsøger ihærdigt at blive et bedre menneske. Han går fra det mørke København, hvor han var en forældreløs rod, til Tarm, hvor han hurtigt bliver byens favorit.  Forfatteren formår at gøre det ellers så alvorlige emne humoristisk, og får formidlet bogen på en let og spændende måde. Mit venskab med Jesus Kristus kan læses af mange aldersgrupper, men den henvender sig primært til de unge. Til tider virker bogen som en selvbiografi, da Lars Husum selv er opvokset i Tarm, og selv har været ude for lignende oplevelser. Bogen kan varmt anbefales, da læseren bliver fanget fra side 1 af, og man kommer samtidig til at tænke over nutidens problemstillinger blandt unge.

Cecilie og Nikoline.  

Anmeldelse af "Mit venskab med Jesus Kristus"

Romanen Mit venskab med Jesus Kristus er en debut roman, skrevet af Lars Husum 2008. Den handler om en ung mand, ved navn Nikolaj, der som 13 årig, mister begge hans forældre i et trafikuheld. Nikolaj og hans storesøster Søs er nu overladt til dem selv, i turbulente København. Det er først efter voldsepisoder, konflikter, og dødsfald at Nikolaj en tilfældig nat, får besøg af en ganske særlig indbrudstyv. Denne indbrudstyv er ingen mindre end Jesus Kristus, der har opsøgt Nikolaj, for at hjælpe ham med at blive et bedre menneske.
Romanen tager dig med ud på en rejse fra København til Tarm, fra sorg til glæde. Oplev hvordan Nikolajs forandring, fra et ensomt individ i sorg, til et menneske, der lader sig elske. Romanen rammer en bred gruppe, både teenager og voksne, men er du til idylliske kærlighedsromaner, kan denne roman ikke anbefales. Fra side 1 er romanen spækket med voldsord og halv erotiske undertoner.
Dette er bestemt en komisk og tankevækkende roman, der vil føre dig igennem hele følelsesregisteret. Så hvis du er klar på at blive indgrebet i en roman der, sætter spørgsmålstegn ved Jesus og virkeligheden, kan denne opsigtsvækkende roman klart anbefales.
Af Mette og Maiken.

mandag den 30. april 2012

Undringsspørgsmål til romanen


Når man læser en roman, vil der ofte være episoder, handlingsdele eller andre indholdsmæssige ting, der undrer en. Man forstår måske ikke helt, 'hvordan det kunne ske', eller man tænker 'hvorfor skete det' eller endda 'hvad skete der/kommer der til at ske?'
Der kan også være såkaldte tomme pladser i teksten, som gør, at der er helt konkrete ting, vi ikke får at vide som læsere, hvilket også kan rejse spørgsmål og give anledning til undring.

I skal herunder skrive en kommentar hver, hvori I indskriver nogle ting, I finder interessante, og som 'undrer jer' i forbindelse med romanen Mit venskab med Jesus Kristus.


/Stinna :)
En ny forside til "Mit venskab..." - ny modtagergruppe
Ny paratekst til romanen "Mit venskab..." (forside)
Ny paratekst til "Mit venskab..."


Målgruppe: 60 +

Lavet af Asta, Bodil, Signe og Emma O.

Josefine, Ann-sofie, Lærke og Sara

https://docs.google.com/file/d/0B0x63I3yer9ZR3hySXNFX25hdWs/edit

Ny paratekst af Mit venskab med Jesus Kristus..

Christian, Mette, Maiken & Simon


Forside:


Bagside:




Kathrine, Aske, Mikkel & Emilie


"Han smiler til mig, og så breder han sine arme ud, mens han siger:
"Jeg er Jesus Kristus, og jeg er kommet for at gøre dig til et bedre menneske."


Får man en chance til, efter utallige synder og kan man stadigvæk nå at rette op på sit liv? For Nikolaj Okholm, er dette tilfældet. Nikolaj går gennem syndens ørken, men finder ud af at for enhver troede, kan tilgivelse altid findes.
Vi følger Nikolaj gennem hans traumatiske oplevelser og hans enestående rejse,  hånd i hånd med Jesus Kristus, hans loyale hjælper.


”En smuk beretning fortalt med humor og solidarisk varme.” – Mikkel Bruun Zangenberg, Politikken

  Lars Husum er født i 1974, og er forfatter til bogen, ”Mit venskab med Jesus Kristus.”

mandag den 23. april 2012

OA!


Titlen, 'Mit Venskab Med Jesus Kristus', giver et religiøst indtryk af bogen, hvor hovedpersonen gennemgår en forandring til det bedre.

Den gennemgående sproglige genre er en jeg fortælling og den sproglige karakteristika kendetegnes bl.a. ved få replikker, meget action præget (POW, SLASK, PLAF) og meget uformelt sprog.

På trods af titlen prøver han at få bogen til at fremstå mere interessant og action præget, ved at sætte illustrationen af en slående knytnæve ind på forsiden. Dette skaber kontrast og giver blikfang. 
Anmeldelserne giver dog et dybere billede af bogen, med kommentarer der beskriver bogen som varm, komisk og action præget.


Alexander og Lasse


"Mit venskab med Jesus Kristus" overskriften taler i hvert fald sit tydelige sprog. Teksten er som overskriften provokerende, modig og uden en fast genre, altså det vi kender som en "genrehybrid". Overskriften fortæller allerede på forsiden noget om bogens indhold og dermed også bogens modtagergruppe. Bogens forside har provokerende træk ved bl.a. at bruge et bibelsk navn, Jesus Kristus, hvilket kan have stødende effekt på nogle mennesker. Overskriften ugudeliggøre dermed også Jesus ved at udtrykke et venskab mellem hovedpersonen og Jesus. Samtidig modtager læseren allerede, før selve begyndelsen af romanen, en billedlig knytnæve i forbindelse med denne "fornærmelse" mod Jesus.  

Mit venskab med Jesus Kristus


Titlen ”Mit venskab med Jesus Kristus”, lyder først utrolig religiøst, indtil man har læst det første kapitel i romanen. Man bliver overrasket da ord som: pik, bryster, fisse, svin og numse, springer frem på siderne, og gør læseren yderst nysgerrig! Ud fra 1. Kapitel kan man fastslå, at det er en ungdomsroman, i og med det er et kort kapitel, præcist og ”hårdt” – et godt tempo med rytme, som fanger den unge læser med det samme. Allerede indenfor de 3 sider, det første kapitel omhandler, bliver læseren præsenteret for vold, forelskelse og en vis ydmygelse. Det første kapitel bryder fuldstændig med forsidetitlen på bogen, man sidder efterfølgende og tænker ”hvordan kan dette have noget med religion at gøre?”.
Titlen på forsiden, bryder også med det første citat på bagsiden af romanen. Derudover er farverne meget iøjefaldende, lidt levende måske, og knytnæven peger læseren hen imod noget brutalitet. Når læseren efterfølgende vender bogen om bekræftes det, at vi har fat i en ungdomsroman – ”skyld, popmusik, sex, og spøjse jyder”. De små citater fra anmeldelser, som fremgår på bagsiden, giver læseren en form for tryghed og viden om at det er en god bog.

Mit venskab med Jesus Kristus

Titlen indikere at hovedperson opbygger et venskab med en illusion af Jesus Kristus.

Sproget i kapitel 1 er fangende, og en anelse grotesk og provokerende. Den er let læselig og nem at forstå for alle.

Forsiden siger at det er en hårdt slående og brutal roman, og på bagsiden får man et lille citat fra bogen, og en smule information om lars husum, plus anmeldelser fra diverse aviser inklusiv udenlandske aviser.
På baggrund af det der står på bagsiden, er modtager gruppen umiddelbart unge, på grund af vulgære emner som sex og selvmord. 

Laura, Camilla & Ann Sofie 

Jesus

Inden vi havde læst bogen, ledte titlen tankerne hen på seriøs religiøsitet. At indholdet muligvis kunne omhandle  nogen der blev omvendt til kristendommen, eller at formålet var læserens omvendelse.
Formålet med bogen, nemlig at lave en satirisk og humoristisk bog om religion, får man en ide om, efter at have læst første kapitel som pga det lige til og grove indhold giver modvægt til titlen. Sproget er skrevet i talesprog og fremstillingen er hverken undskyldende eller forurettet, den er fortællende. Forsiden er appetitvækkende da der under knytnæven står "utrolig sikker debutroman..... gribende, morsom, brutal og sexet." sammensætningen af knytnæven, og ordene Jesus Kristus, brutal og sexet giver en cocktail man især som ung får lyst til at læse.
Signe & Kathrine

Lars Husum - Mit venskab med Jesus Kristus

"Mit venskab med Jesus Kristus"?
Titlen giver udtryk for at bogen er præget af religiøse tanker. Men fra første kapitel bliver man revet ind i et hårdt og barskt miljø, præget af bandeord, vold og sex. Jesus selv bliver fremstillet på et venskabeligt plan, som værende ligestående med hovedpersonen Nikolaj, hvilket også indikeres i titlen "Mit venskab..."
Det første kapitel tager hurtigt afstand fra Jesus Kristus og religion, og begynder i stedet for med at beskrive hans første selvmordsforsøg og hans erotiske tiltrækning af hans første kærlighed. Kapitlet bærer præg af action og højt tempo.
Forsiden sender en hårdtslående knytnæve ud mod læseren.Knytnæven resultere i en rød stjerne, der næsten gør det muligt for læseren at hører næven ramme :"KAPOW".
Bagsiden er en ren appetiser, som tydeligt appellerer til det yngre publikum.

Titlen "Mit venskab med Jesus Kristus" får bogen til at lyde meget religiøs. Sproget i 1. kapitel er meget direkte, der bliver ikke pakket noget ind, fx "Jeg knapper mine bukser op, og hiver den frem". Det er skrevet i datid og han bruger mange adjektiver til at beskrive  med. Forsiden får bogen til at virke brutal og voldsom med knytnæven, men derimod står Jesus Kristus også med ekstra store bogstaver, det skaber to modsætninger, mellem vold og den kristne tro. Igen på bagsiden dukker både vold og troen op ved siden af hinanden, og skaber igen den modsætning som på forsiden.

Christian og Mikkel

Mit venskab med Jesus Kristus

Titlen beskriver handlingen meget godt, da romanen omhandler hovedpersonens 'venskab' med Jesus Kristus.
Titlen kan misfortolkes som en højt troende bog, og det gør at den skiller sig ud fra andre traditionelle romaner.

kapitel 1

Romangenre. Meget højt og spændende tempo, som gør at læseren bliver fanget i øjeblikket.Sker noget hele tiden. Let forståeligt sprog, intet bliver pakket ind. Tekst og ordvalg spille godt sammen.

Parateksten afspejler romanen godt. Ud fra forstidens citat fremgår det at bogens målgruppe breder sig vidt.

Ann-Sofie & Bodil
"Mit venskab med Jesus Kristus", en titel der ved første øjekast kan afskrække. Men man finder hurtigt ud af, at betydningen af titlen ikke er så religiøs, som man først tror. Nikolaj, som er hovedpersonen, bliver hjulpet af Jesus, til at få styr på sit liv. Derfor får han et "Venskab" med Jesus.

Sproget i kap. 1 kan karakteriseres som uformel, med et stort præg af talesprog. Sproget kan virke hårdt og meget direkte, med dialog indblandet. Historien er fortalt af en jeg-fortæller, og man kan meget hurtigt mærke, at det er en ung dreng vi har med at gøre, pga. sprog, tanker og opførsel.

Ser man på bogens paratekst, viser forsiden at der er vold i historien. (den knyttede hånd med stjerne på).
Anmeldelsen fra DR2 gør, at man bliver lokket til at læse den.
Bagsiden viser et citat fra bogen, der viser en voldsom og spændende handling. Det gør, at man bliver fænget af den. Resten af bagsiden viser nogle flotte anmeldelser af bogen og dens udgivelser i andre lande.








Mit Venskab Med Jesus Kristus

Titlen lyder umiddelbart først som noget religiøst, men efter at have læst bogen kan man se en dybere mening med den. Bogen indeholder mange former for venskaber, men specielt venskabet med Jesus Kristus har en stor betydning for hovedpersonen, Nikolaj. Dog bliver man først præsenteret for Jesus Kristus 100 sider inde i bogen.
Lars Husum har en humoristisk samt ironisk skrivestil. Han forstår at udtrykke alvorlige ting på en sjov måde, og giver på den måde læserne et helt andet syn på sagen.
Billedet på forsiden samt bagsideteksten giver et helt andet indtryk af romanen, end titlen i sig selv giver. Parateksten virker appetitvækkende, specielt for unge mennesker, på grund af den stødende, men dog humoristiske formulering.

Titlen gør Gud til noget mere jordnært i stedet for noget højt. 
I kapitel 1 er der meget direkte tal.
Forsiden på bogen kan man se en hånd som viser et ungdommeligt oprørs symbol og den orange stjerne som måske er det "KAPOW" som de han skriver meget i romanen. På bagsiden starter med citat og bagefter resume. Dernæst positive anmeldelser og til allersidst et billede af forfatteren og et lille tekst om ham. Målgruppen er åbenlyst, at det er en roman til de unge fx citatet fra Deadline og DR2 " utrolig sikker debutroman...", "gribende, morsom, brutal og sexet."

- Ruben, Simon og Emma Ormston

søndag den 22. april 2012

Mit venskab med jesus kristus

Titlen Mit venskab med Jesus Kristus er en klar beskrivelse af bogens handling, hvor Nikolaj søger hjælp gennem sine nye "ven" Jesus Kristus. Titlen er opsigtsvækkende, fordi i netop den periode hvor bogen udkom, var der stor debat om religion og tro.
I første kapitel får vi en klar tydeliggørelse af Lars Husum's direkte måde at skrive på. Han benytter sig af skældsord som fisse, svin og pik. Teksten er en genrehybrid og allerede i starten kan vi mærke den mørke komedie i bogen. Vi får lyst til at blive ved med at læse videre efter første kapitel selvom det er kort, da fortællingen om Nikolajs liv vækker interesse.
Bogens forside viser en knyttet næve, som er et symbol på Nikolajs agressioner og alle de "slag" han får gennem hans udvikling. Slaget sættes sammen med titlen, da det er Jesus Kristus som beskytter mod de slag han får igennem hans liv. For at tiltrække læsere har Lars Husum sat en positiv anmeldelse på forsiden.
På bogens bagside står der et par uddrag fra teksten, nogle anmeldelser og en kort beskrivelse af Lars Husum. Citatet, "Jeg svinger askebægeret mod hans hoved, og jeg rammer perfekt, KABOW i baghovedet", står øverst på bagsiden, fordi det giver en sammenhæng med titlen på forsiden, da det er hans første møde med Jesus Kristus.

- Sara S & Josefine

torsdag den 12. april 2012

Lars Husum


Google Lars Husum, og find væsentlig information, der kan være brugbar, når man skal arbejde analytisk med romanen "Mit venskab..."

Skriv den info, I vælger, som en 'kommentar' til dette indlæg, således at det biografiske materiale er samlet ét sted her på bloggen.

/Stinna