mandag den 21. maj 2012


Anmeldelse af Lasse Bruun-Jensen:
Bogen handler om drengen Nikolaj, hvis forældre døde da han ikke var særligt gammel. Nikolajs mor var et stort navn i dansk popmusik og var elsket af folket. Nikolaj bliver efter forældrenes død småkriminel og afreagere ved at være voldelig mod venner og bekendte. Bl.a. kæresten Silje. Nikolajs voldelighed begynder lige så stille at vende sig til åbenhed og ærlighed, da han møder Jesus, selvom han slår Jesus ned med et askebæger. Bogen er ikke direkte tankevækkende og den har ikke ændret min mening om f.eks. religion, men dette betyder ikke så meget for bogen er underholdene og kapitlerne korte, og dette gør den letlæselig især for unge mennesker der har tendens til at gå i stå med bøger som f.eks. ringenes herre hvor kapitlerne fylder omkring 30 sider.
”mit venskab med Jesus Kristus” bryder med en række normer og tabu. Stærkt religiøse forældre har i USA formået at fået bøger som f.eks. Harry Potter fjernet fra biblioteker. Men Harry Potter ville være vand, i deres øjne, i forhold til ”mit venskab med Jesus Kristus” og det ville ikke undre mig, hvis bogen af nogle ville blive betegnet som kættersk
….Men det er også det der gør den så underholdene. Man kan ikke lade være med at fryde sig lidt når hovedpersonen Nikolaj, med sit første møde med Jesus, slår ham ned med et askebæger. Fryden stammer ikke fra at man gerne ser religiøse mennesker provokeret, men fra at selve Jesus bliver karikeret som et dødeligt menneske, der både kan gå på bar og deltage i slagsmål.   

Alexanders anmeldelse af ”Mit venskab med Jesus Kristus”


Bogen handler om en dreng der hedder Nikolaj, søn til den folkekære sangerinde, Grith Okholm, som således døde i en bilulykke sammen med Nikolajs far. Nikolaj bor sammen med sin søster i København i miserable forhold med vold, frustration, ensomhed og sorg. Nikolajs søster laver selvmord efter at han begår vold på sin kæreste, Silje. Hvilket får Nikolaj til at flygte fra sin mørke fortid i København til hans moders fødeby, Tarm, for at finde fred og lykke. Det er dog rimelig svært, da han har en knude i maven af dårlig samvittighed og medskyld på alle hans tidligere gerninger. Nikolaj får en masse nye venner i Tarm, som han starter et NATO med, som vil hjælpe ham med at få ”bundet knuden op” og ændre hans liv. Undervejs får han hjælp af sin fiktive ven, Jesus Kristus. Den sværeste knude at binde op, er at få tilgivelse fra sin ekskæreste, Silje.
Romanen er en spændende, morsom, sexet, hjertebankende med vulgære og sleske elementer, der gør den til en god oplevelse at læse.
Bogen sætter dig igennem et psykologisk spil af tankevækkende perspektiver. Bum.
Jeg vil anbefale denne bog til midaldrende mænd og kvinder som mangler lidt spænding og erotik i livet.  
Romanen vandt engang den prestigefyldte pris, Ruben.

Alexander

Anmeldelse - Asta og Emma O.


I Lars Husums debutroman Mit venskab med Jesus Kristus, følger man en ung fyrs vej gennem vold, sex og venskab.  Da han møder Jesus Kristus i sin lejlighed, begynder hans selvudviklende rejse fra København til Tarm, hvor han retter op på sit liv og fejlene han har begået i det.
Bogen er i den grad humoristisk med flere sjove episoder, men samtidig er den også meget tankevækkende, da Nikolaj er en person, der har været gennem mange sørgelige og voldelige oplevelser. Et af hovedtemaerne i romanen er identitet, fordi Nikolaj hele vejen igennem bogen prøver at finde sig selv. Derudover handler den også om kærlighed, vold og tilgivelse. Den henvender sig især til unge i teenage alderen, da der er et stort fokus på forelskelse, og dialogen er hverdagssprog blandet med barske udtryk. Byen Tarm, som Nikolaj flytter til, er den samme by som Lars Husum er født og opvokset i. Mit venskab med Jesus Kristus kan stærkt anbefales. Kapitlerne er korte og overskuelige, og det giver et flow i læsningen, så man bare ikke kan lægge den fra sig.

Asta og Emma O.

Anmeldelse: Mit venskab med Jesus Kristus
-          Af Josefine Jeppesen og Anna Ramsing

Mit venskab med Jesus Kristus, er en dramatisk komedie om en ung mand, Nikolaj, som rammer bunden grundet en tidlig konfrontation med livets dystre sider - hans forældre dør tragisk i en bil ulykke. Efter år i fortvivlelse, ensomhed og selvhad som har kostet ham to ofre, hans søster som begår selvmord og hans kæreste som han i et øjebliks frustration tæsker til ukendelighed, møder han Jesus. Jesus hjælper og råder ham på vej til et bedre liv og med nye bekendtskaber, fra det mørke Jylland, forsøger de at bekæmpe fortidens dæmoner.
Med humor, sex og dramatik får Husum draget læseren ind i Nikolajs univers, man sidder i en konstant konfrontation med sig selv om hvor vidt man skal være med eller i mod Nikolaj og om man skal skraldgrine eller græde. Husum får vendt mange konflikter der omhandler kærlighed, identitet, sorg, ensomhed, udvikling og tilgivelse, uden at læseren føler sig forvirret. Samtidig er det en kommentar til religion i det danske samfund, Jesus figuren, formår Husum at præsentere på en sådan vis at han får vendt klicheen: ”I hit rock bottom, but then I met Jesus!”.
En god ungdomsroman, men den vil også kunne fange andre aldersgrupper. Husum har skabt et værk som lader spørgsmål stå åbne til læseren at besvare og med stor succes - den kan klart anbefales, man sidder i en konstant rus af god litteratur.

***** 

Anmeldelse af Lars Husums roman "Mit venskab med Jesus Kristus

"Mit venskab med Jesus Kristus" er en tankevækkende roman, der omhandler Nikolaj Okholms rejse mod et bedre liv. Man ser hvordan Nikolaj begår sig i en verden af vold, da han pludselig en dag møder  Jesus Kristus i sin lejlighed. Dette møde skal vise sig at  få stor og afgørende indflydelse på hans liv. Lars Husum formår på en humoristisk og hårdslående måde at belyse nogle så tabubelagte emner som vold, sorg, selvmord og religion. Bogen henvender sig, gennem bogens problemstilling overfor identitetsdannelse og identitetskrise, til de unge læsere. Husum slår benene væk under læseren gennem sit hårdtslående sprog, de gribende problemstillinger og bogens hudløse ærlighed. Bogen hiver en gennem et væld af følelser og efterlader læseren blæst omkuld. Så hvis man leder efter en forfriskende og trodsigt vinkel på religion og tro i sig selv, så kan bogen i høj grad anbefales.

Skrevet Tenna og Helene

Anmeldelse!!

Mit venskab med Jesus Kristus - Anmeldelse

I debutromanen Mit venskab med Jesus Kristus af Lars Husum møder vi den forældreløse dreng, Nikolaj, som ikke har andet end konfrontationer med livet. Han er ude af stand til at tage ansvar for ham selv, da han er dybt afhængig af sin storesøster, Sanne (Søs). Søsterens selvmord får Nikolaj til at gå tilbage til fortiden med hjælp fra en mand med skæg og sandaler, bedre kendt som Jesus Kristus.

En roman der sætter spørgsmålstegn til kærlighed, vold og religion. En rejse til der hvor livet er hårdest og smertefuldt, både psykisk og fysisk.  Du får garanteret spænding og underholdning fra start til slut med kendskab til en masse tankevækkende mennesker hvor du ikke ved om du skal græde eller grine. De unges identitet bliver markeret med voldsomme ord som pik, patter og fisse. Lars Husum bruger Jesus til at skabe en sti mellem realitet og fiktion. For at virkeligheden bliver tydelig, bruger Husum billeder af sig selv til at illustrere Nikolaj og sit eget telefonnummer til at få læseren bragt med i spillet om livets vej.
Er du til en selvrealiserende ungdomsroman så er Lars Husums roman et godt bud.

Synes du, at du har det hårdt? Så har du ikke mødt Nikolaj!


Ann-Sofie Skov & Sara Madsen

Anmeldelse af Mit venskab med Jesus Kristus

Bogen handler om en mand ved navn Nikolaj, han bor i København men er oprindeligt fra Tarm. Hans forældre døde da han var barn, og han er blevet opdraget af sin storesøster. Hans mor var en kendt sangerinde fra Tarm. Da ”jesus” pludselig dukker op i hans lejlighed, går det op for ham at han skal have hjælp til at få styr på sit liv. 
det er en sjov og fangende bog, der overskrider ens grænser ved at omhandle temaer som sex. udover det omhandler romanen også temaer som venskab, kærlighed og intriger. bogen sætter tanker i gang omkring jesus og om han er virkelig eller blot er en hallucination. 




Camilla og Ann Sofie